Mit Barndoms-Hjem, som sent, i Kvæld
Jeg skilles fra med langt Farvel!
Det véd min Sjæl i denne Stund:
Hvor langt jeg end fra dine Høje
Skal vandre, — hvor paa Jord mit Øje
Sig lukke skal i Dødens Blund, —
Hvis i hint Nu et jordisk Baand
Formaar at fængsle end min Aand,
Saa vil jeg skue vemods-øm
Dit Billed i min sidste Drøm.
Saa kaster Solen, naar i Kvæld
Den synker under Bakkens Hæld, —
— Mens Dalens Farver blegner brat
Og slukkes i den sorte Nat —
Et Glimt mod Højens Top paany,
Som fik dens første Smil ved Gry.
(Oversat fra Engelsk.)