Dødedansen
(Efter Adolf Pichler)
(Efter Adolf Pichler)
Naar Selskabet er slet — slet kan det være
Selv om det er, hvad man jo kalder „dannet”;
Den tomme Snak om Modepynt, Theater
Og Dagens Nyt, som Byfolk mores af —
Saa plejer jeg at søge bort fra Kredsen
Til Bønderne ved Skænken, hvor jeg véd,
At Tølperen dog er en ægte Tølper,
Og Gaasen ikke gælde skal for Svane.
Saaledes traf det sig forgangen Lørdag
I Plangers Have, under Pæretræet.
Jeg saa paa Knøsene, som bytted Gaver
Med deres Piger efter gammel Skik:
Han bragte Alperoser, og hun rakte
Ham Bægret, som hun havde nippet af,
Og Flokken rundt om drilled dem og lo.
Da lød fra Kirketaarnet Vesperklokken;
Alle tav stille, rejste sig og folded
Andægtig Hænderne til Aftenbønnen;
Det var et Nu, som om man efter Sagnet
Fornam det milde Vift af Englens Vinge
Der stænker Aftendug paa Mark og Eng.
Kort efter kom den gamle Klokker. Venlig
Og klar som sine Klokker bød han alle
Godaften, mens han løfted paa Kalotten.
Og bag ved ham hans gamle Kammerat,
Der hjalp det stive Ben med Krykkestaven.
„Husker du, Klokker”, raabte han til Vennen,
„Husker du, af i Dag ved Aftenstide
For tre og tresindstyve Aar tilbage,
Mens Serlos’ Top just laa saa rød som nu,
Da strøg du Violin til Dødedansen,
Jeg blæste Fløjte — Fanden ta’ det! Lønnen
Var Kuglen her i Foden, og i Haanden
Den Krykkestok for Resten af mit Liv!”
„Saa du har spillet Violin til Dansen?”
Raabte en Knøs til Klokkeren, „og nu,
Nu ringer du og maner os til Bøn!
Ja saadan er de gamle!” „Hold din Mund!”
Svared den gamle Stivben.’ „Hvis i Aften
Det gik til den Slags Dans, sad du nok bleg,
Og dine Knæer rysted under dig;’
Men vi, vi spilled vore Instrumenter,
Saa ingen Tone hopped ud af Takt.” —
„Hvad snakker du,” fór Knøsen op og hugged
Saa alle Glas derpaa sprang højt i Vejret. —
„I Fald dit Haar var brunt, bød jeg dig ud
Til Livtag strax; saa skulde du nok mærke
At der endnu er Marv i vore Knogler.
Men du er graa! Fortæl os derfor heller
Om denne Dødedans! Hvad skete den Gang?
I ved det jo, I var jo begge med.”
„Fortælle? — Nej, lad Klokkeren fortælle!
Han messer jo hver Søndag foran Altret
Og har Forstand paa Gejstlighed og sligt.”
„Fortæl os Fa’r!” raabte den kønne Pige,
„Fortæl! saa bringer jeg det fyldte Glas
Og denne Alperose, som jeg fik
Af Jørgel; han har hentet den paa Bjærget.
Ja, fnys du kun! Foruden Alperosen
Faar Klokkeren i Dag endda et Kys!”
Gemytlig tørred Jørgel sig om Munden;
De andre lo; men Klokkeren tog Glasset
Og drak det ud; — og saa fortalte han:
„Franzosens Fortrop laa den Gang i Larchet —
Vel tre og tresindstyve Aar er gaaet,
Mig synes det som Dage knap — i Greutach
Lured Purtscheller med sit Kompagni
Fra Stubaithal. Franzosen aned intet.
I ved, her er for aabent her omkring,
Til at et Bøsseskud kan gøre Nytte.
Paa Skrænten der — I ser endnu i Taarnet
Indmuret Kuglerne — stod to Kanoner,
Som holdt de raske Skytter i Respekt.
Hvad var at gøre? — „Frels os fra det onde!”
Saaledes bad vi daglig, og vi mente
Naturligvis Franzosen. Men hvad hjalp det?
Hvad hjælper Had? — En Kapital af Gift,
Der stadig voxed ved de Slyngelstreger,
De føjed til som Renter. De bestjal os,
Det fik saa være; men de haaned os,
Fordi vi talte vore Fædres Sprog.
Vi maatte ikke bede mer paa Tysk,
Som vore Fædre havde bedt før os.
Ja, Børn, I ved vel knap, hvad det vil sige! —
Vi grubled — naa, men Tanker dræber ikke.
Saa hitted Pigerne til sidst paa Raad — —
Undtagen én, hun elskede en Fransk mand,
Det var den kønne Korporal ved Skytset,
Han ligger dèr i Kirkegaardens Hjørne,
Og lidt derfra ser I det hvide Kors,
Hvor hun blev lagt til Hvile. Hver en Aften,
Imens jeg ringer, beder jeg til Gud:
Vor Fader, giv den arme Sjæl din Fred! — —
Naa, men det kommer ikke Sagen ved;
Vel, Martin? —”
Og han rakte Haanden ud
Imod sin gamle Kammerat. Men denne
Sad tavs og mørk; over hans Ansigt gled der
En Skygge kun, som af forgangen Sorg.
„Pigerne fandt paa Raad. Men hun, den ene,
Fik ingenting at vide. Det var aftalt;
Hver fik sin Rolle tildelt; jeg fik min.
Og Aftnen kom — højtidelig og stille,
En rigtig Helligaften, saa man tænker:
Nu staar Gud selv i Paradisets Dør!
Jeg gik til Kirke, drog den største Klokke;
Tre Gange klang det vidt ud over Egnen;
Straks kom en Officer og greb mig fat: —
„Hvad har du for? Ifald du gir Signaler,
Bliver du hængt paa Altertavlen, Knægt.”
„Signaler?” svared jeg og smiied ydmygt.
„I maa jo vide, hvad det er i Morgen,
At det er Helligdag. I Aften danser
Vi alle dèr paa Enfen. I skal se,
Det bliver lystigt!”
Ud af Husene
Sneg Pigerne sig pyntet allerede
Med Nelliker og Rosmarin i Brystet,
Som det var Brug. De hvisked, lo og spøgte;
Men Smilet leged kun om deres Læber
Som omkring Judiths i den hellige Skrift.
Snart hørte man i Byen hist og her
Knøsene jodle; men det lød som Haan,
Som fordred de hinanden ud til Slagsmaal.
Franzoserne stod først og saa paa Tingen
Og prøved deres Bøsser som til Kamp.
Men da de mærked, at det gik til Dans,
Saa var de strax parat — det vidste vi!
Vi indbød ingen; det blev deres Sag,
Om de gik med; ubuden Gæst maa tage,
Hvad der kan falde af! — De strømmed til
Og skraaled op som Hanen paa Stakittet,
Før Kokkepigen henter den med Kniven.
Kroværten rulled sine Fade ud
Med Vin og Snaps; han tapped, og de drak,
Og Spydigheder fløj som hvasse Pile
Imellem os, paa Tysk og Kaudervælsk.
Vi skænked i, vi bragte selv dem Drikken,
Dødsdrikken, i de fulde Glas! Til sidst
Krøb Martin dér og jeg saa op paa Bordet;
Og Fløjten klang, og Violinen lokked;
Hver, som var fri, sprang lystig med i Kredsen,
Mens de, der stod paa Vagt fik Flasken bragt
Som Trøster af en ledig Kammerat.
Og Fløjten klang, og Violinen lokked;
Og mer end én af dem, der havde Vagten,
Kom efterhaanden til og dansed med.
Vi spilled løs, og alle Øjne flammed
Af Vin og Elskov — nogle og af Hævn!
Men rolig funkled paa det natblaa Dyb
— Ja, just som nu! — den hvide Aftenstjerne.
De aned intet. Mer og mere voldsomt
Gik Dansen, medens mer og mere sky
De unge Piger skæved ud mod Mørket. —
De klare Draaber løb mig ned ad Panden.
Jeg kigged hen til Ageren — og lytted! — —
I Aftenvinden nikked svagt dens Ax.
Derhenne rørte de sig! — som naar Ræven
Lister til Vagtlens Rede gjennem Kornet! — — —
Jeg vidste, det var Skytterne, der kom
Og vildt, afsindigt gned jeg Violinen;
Og vildt, afsindigt hvirvled Dansen hen.
Saa fejer Hexene langs Afgrundsranden
Paa Serlos Tinder ved Sankt Valborgs Tide!
Jeg lytted — — — — og der lød et sagte Knæk,
Som Straa, der knækker under Leens Skaar,
Et uvant Øre havde næppe hørt det:
De spændte Hanerne! Timen var inde!
Jeg spilled løs, som om jeg vilde sprænge
Hver Streng paa Violinen; gennem Larmen
Af Raab og Fodtrin skar de skarpe Hvin!
En Franskmand rev en Piges Blomsterkost
Fra Brystet med en raa og ublu Skæmt
— Da lyned det i Natten, og et Brag
Gav vældig Gjenlyd fra de fjerne Bjærge.
Trommer og Piber løste brat mig af!
Og som i Spillet nogle Kegler falder,
Mens andre staar, saa vælted rundt i Græsset
Blaafrakkerne, mens Pigerne stod blege
Og stirred angst, og flygted fra hverandre,
Og iled hjem igennem Byens Stræder.
Undtagen én! — min Søster kasted sig
Over sin døde Korporal og kyssed
Hans blege Pande — — med et Skrig, et Skrig
Mer skærende end Violinens Hvinen.
Hun sled den blodige Nellike fra Brystet
Og sprang saa op — Kinden var hvid som Sne,
Munden halvt aaben, Øjnene stod stive;
Hun vakled; Martin vilde gribe til,
Da stødte hun ham bort, saa fast han tumled,
Og lo som Djævlene i Helved ler,
Og styrted ud i Mørket” —
Martin nikked:
„Ja saadan gik det til! Vi søgte længe;
Hun kom tilsidst tilbage af sig selv.
Forstanden havde Gud berøvet Staklen;
For hende var det bedst; men vi, vi saa,
Hvordan hun daglig knæled dèr ved Graven,
I Somrens Blomster og i Vintrens Sne,
Imens hun mumled Bønner, til omsider
Hun langsomt visned bort. — Saa blev jeg ugift
Som I jo véd, jeg bliver til min Død.”
Han tav. I Stuen var der ganske stille,
Og en og anden tørred sine Øjne.
„Ja,” sagde Klokkeren, „det var Dødedansen,
Som man har talt og rimet om saa tit.
De to Kanoner brummed dog Kehraussen;
I Kirketaarnet slog de Kugler ind,
Som sidder der endnu; det vared kort,
Saa stopped Skytterne de sorte Munde.
— Den næste Morgen fejred vi Tedeum;
I Guldornat stod Præsten foran Altret;
Jeg skulde spille Violin til Sangen;
Med Gysen tog jeg den, Strengene skurred,
Den Gang jeg spændte dem; der kom en Tone
Ved første Strøg saa skingrende, saa vild,
At jeg har aldrig siden hørt dens Lige.
Det var, som Rædsel eller Vanvid greb mig.
Jeg styrted bort fra Koret, ud til Faldet,
Der hvirvler ned fra Klipperne i Dalen,
Og slængte Violinen ud i Skummet.
Bølgerne rev den med fra Sten til Sten,
Til den forsvandt i Dybet knust og splintret.
Jeg spilled aldrig siden Violin,
Og skønt jeg holder meget af Musik,
Lider jeg ej at høre Violiner.
Saa tav han. Alle tav. Kun Faldets Brusen
Lød fjerntfra dæmpet gennem Nattens Stilhed.
Og da saa Tavsheden til sidst blev brudt,
Voved de knap at hviske. — Klokkeren sagde:
„Da var der ikke tænkt paa Jer endnu;
Men beder I jer Rosenkrans i Aften,
Saa bed Vorherre at bevare jer
For det, som den Gang hændte eders Fædre!”
Han strøg Kalotten af de hvide Haar
Og bød Godnat. De rejste sig og stod,
Imens han gik, som var han selve Præsten.
Byfolket havde standset deres Snak
Om Modepynt, Theater og Skandaler.
Jeg bad om Lys og nedskrev med det samme,
Saa godt jeg kunde det, den gamles Ord.
(Oversat fra Tysk.)