En Undskyldning
Til Fru H.
Til Fru H.
De ønsked mig hen dèr, hvor Peberet gror.
Jeg blev altfor længe. Men hør nu et Ord:
Når De byder en frysende
Vandringsmand hjem,
sæt ikke så lysende
Blomster frem!
Sæt visne, der fælder
de falmede Blade,
som Trin følger Trin
i en håbløs Gade!
Smelt Hvalfedt i Vinen,
og byd Appelsinen
med Smil af Citron!
Sid ej dèr ved Ilden
som Nymfen ved Kilden,
som Livet, det varme, i egen Person!
Kald ikke på „Kalle”
så stolt og ømt,
at det kalder på alle,
hvis Hjerte har drømt!
Og kron ikke Festen,
fortryl ikke Gæsten
med Treklang af Fryd:
Skjul den genfødte Glæde,
gem Barnet — den spæde
ny Flamme, som flagrer med leende Lyd
Bind de usynlige Strenge,
som toner fra Rum gennem Rum
og fængsler den lyttende længe,
når Latter og Tale er stum!
Skab om Deres Mand til en bister
dum Målstrævs-Filister!
Forvandl Dem selv: Sid fremmed
og udstrøm Kulde i Hjemmet! —
Smelt Hvalfedt i Vinen —
og stil på Kaminen
et Ur, som slår
hvert femte Minut:
Da må De vide,
De slipper itide
for Gæsten. Han går resolut.