Når jeg er død, mit Hjerte,
syng ej om døde Smil;
plant du ej Roser over mig
og sølvgrå Sørgepil.
Lad Regn og Solskin råde,
lad Græsset frit gro frem:
Og hvis du vil, så husk mig,
og hvis du vil, så glem!
Jeg skal ej se de Skygger,
ej føle Regnen våd;
ej høre Nattergalens Fløjt
som en fortvivlet Gråd.
Jeg drømmer i en Dæmring,
hvis Timer ej er talt:
Hvem veed: Måske jeg husker,
måske jeg glemmer alt.