Så had mig, når du vil; men helst idag;
nu, mens Alverden går mig hårdt imod;
føj du dit Slag til Skæbnens andre Slag,
kom ej og kræv en bitter Efter-Bod:
Vær du ej den, der, når mit Sår blev Ar,
flænger det åbent i en edret Vunde;
lad du ej Resten af, hvad stolt jeg var,
gå langsomt og forsmædeligt tilgrunde!
Jeg veed, at Skuffelser af mange Slags
venter min Ærelyst og Lykketørst;
men vil du svigte mig, da svigt mig strax,
at jeg må få min værste Modgang først;
da biir den Ve, som nu gir dybe Sting,
mod det, at miste dig, slet ingenting.