Så bruste og sukked den Storm forbi,
mellem Stjerner og nede i Støvet,
langt langt bort ad en ukendt Sti —
og Vandreren savner dens Melodi,
han stanser og lytter bedrøvet —
hører kun Bladene spille
i Træerne, ganske stille.
Så sank, så sluktes det buldrende Bål,
koldt blev der i Mørknings-Gyset.
Men Guldsmykker glimrer i kongeligt Mål
langs Væggene hos det hamrede Stål
derinde i Månelyset.
Der blinker om Vølunds Esse
Våben, som andre skal hvæsse.
Og var der i Drachmann Storm og Brand,
så har dog Stormen en Retning,
og Ilden er skabt til at tjene Mand,
er for hans Vilje det flyvende Spand,
som han tøjler med Tankernes Fletning.
Vi ligner den Havskjald heller
ved Vandet, som drypper og vælder.
Vandet — som tvætter for Skam og Blod.
Alverdens Sår, lad dem bløde,
det rinder sig rent under Ygdrasils Rod.
Og var den ikke, den kvægende Flod,
måtte Hjerterne tørste tildøde.
Luft, Ild, og Jord — som den fjerde
står Vandet med jævnbyrdig Ære.
Dugdråben, udgydt skælvende klar
i Rosenbladenes Skåler:
Selv farveløst, fanger det spæde Glar
alt hvad Verden omkring det har
af Regnbufarver og Stråler.
Ja, Sol og Stjerner glider
deri med de skiftende Tider.
Og Regnen, først i den svulmende Sky,
hvor den sejler hos Lyn og Torden,
så plaskende ned over Land og By
for at rådne det gamle og rejse det ny
og skylle en Vinter på Porten.
Regn, opslugt af Revner og Riller —
og genfødt i tusende Kilder!
Og Bølgen, der bær i sit brusende Hvælv,
hvad Havbunden gav til Følge,
Perler og Dynd i eet favnende Skælv,
aldrig den samme, dog altid sig selv,
afmægtig og magtfuld: Bølge —
den evige friske Forandring,
Vilkår for Kræfternes Vandring.
Thi Dug og Regn har Væsen og Kår
i Et med den væltende Vove:
Det drypper af Blade, det risler i Åer,
det damper af Havet, og Skyerne går,
så skimter vi Skabningens Love —
de vældige Krese, der rummer
al Jordens Jubel og Kummer.
Den Dråbe faldt, og den sank, den Regn,
i Sandet er Bølgen sivet.
Hærged han Havn, og brød han Hegn,
hans Digtnings skiftende Skønhedstegn
omkresed i Vælde dog Livet.
Hans Væsens urolige Vande
bar Bud fra de evige Strande.