Den sidste Dag i det gamle Aar
er sagtelig gangen til Ende.
Det ny bag Natten og Mørket staar,
dets Veje kan sietingen kende.
Maaske de løber i Lys og Lyst,
i Mulmet de tøver, kan hænde, —
men selv har vi Magt til at vende
os mod dem frejdigt og trøst.
Vær hilset, ukendte Nytaarstid,
der følger det Aar, som er omme!
Vær hilset stræng, og vær hilset blid,
vær hilset, som du nu vil komme!
Jeg frygter ikke din skjulte Dag,
jeg skælver ej for dine Domme, —
for den maa de blive til Fromme,
som gaar med Sang imod Slag.