Da man har anmodet mig om at ledsage denne Digtsamling med et Forord, undlader jeg ikke herved at efterkomme Ønsket som en sørgelig Pligt, — en sørgelig, forsaavidt det ansees for nødvendigt, at en Fremmed skal tale for Noget, der burde tale tilstrækkeligt for sig selv. Jeg skal da indskrænke mig til at give Samlingen min varmeste Anbefaling, idet jeg ikke betænker mig paa at erklære: dette er Lyrik, udsprungen af en virkelig Digterbegavelse, — den meest utvivlsomme, der til Dato har viist sig i den yngre Generation. Trods en Del metrisk Ufuldkommenhed have disse Digte gjennemgaaende den ægte Oprindeligheds Helstøbthed og Formfuldendthed i dette Ords dybere Forstand. Et Digt som «Ole Hou med det røde Skæg» vil ikke nogen Digter behøve at skamme sig ved: det er, rent kunstnerisk seet, et Stykke Førsterangsarbeide. Og selv i det Mangelfulde er overalt Friskhed og personlig Eiendommelighed tilstede.
28/4 97.
Ernst v. d. Recke.