Nat, Nat, Midienat!
den mægtige Solgud sover.
Mørket har rejst sin sorte Mur,
som ingen kan klatre over.
Nat, Nat, Midienat!
og Stimlen og Støjen forstummed.
Sitrende sejler den sorte Jord
sin lydløse Vej gennem Rummet.
Nat, Nat, Midienat!
nu vaagner, nu vaager mit Hjerte.
Tavsheden toner. I Dybets Mulm
lyser en blaffende Kerte.