I
Jeg læser langsomt, mens jeg gaar
— skønt uden Blad og uden Bog —
hvad her med store Typer staar,
trykt i et Verdenssprog.
Med bøjet Hoved, sænket Blik
studerer jeg det sidste Nyt.
Udtyder Tegn og Streg og Prik,
(saavelsom Regnvandspyt).
For der kom Tø inat og Regn,
og Jorden, som var vinterhaard,
er prentet fuld af sære Tegn,
som ingen saa igaar.
Jeg tyder Tegn og Streg og Prik
og følger dem paa Kryds og tværs
og hilser Teksten med et Nik,
fordi den er paa Vers.
Og Tegnene er Fødders Spor,
der prentet baade staar og gaar,
og alle staver samme Ord
Vaar. Det er atter Vaar!
De store Sko, de mindre Sko
er Mandesaal og Pigehæl.
At de staar sammen to og to
betyder Vaarens Sjæl!
Her er et lille Rids at se,
fin Tryk, imellem Hæl og Saal.
Det siger: En plus en er tre,
med Vaarens Vægt og Maal.
Og Hul af Hæl, og Tegn af Taa
og alle de smaa Børnesko
de siger: Livets Træ skal staa
endnu en Tid og gro.
Og der er Barnevognens Spor,
den samme Tale med Kursiv.
Den Streg er god for mange Ord:
Det alleryngste Liv!
Og Gamlefar i Rullestol
har tegnet sig med samme Streg.
Den staar som tydeligt Symbol
for Livets Cirkelvej.
Og Saal og Hæl og Børnesko
og Barnevogn og Rullestol
de siger: der er endnu Tro
paa Livets gode Sol.
Selv kom jeg her i Haven tidt,
drev rundt omkring, gik formløst bort.
Idag er vi paa fin Visit,
og vi har lagt vort Kort.
II
Hvad jeg fik læst med sænket Blik
var ikke Dagens største Nyt
om Jordskælv, Brand og Dolkestik
og hvem, der hvem har snydt.
Ej Nyt fra Moskwa og Paris
og Kina, hvor de Gule slaas,
men om det Glimt af Paradis,
som her forundes os.
Fodnoter kun; men det skal til,
naar de belyser Dagens Tekst,
som er det gammelkendte Spil
om Væde, Vaar og Vækst.
Den Sne, som laa endnu inat,
fik travlt og vilde hurtigt væk,
og gjorde sig saa lille, at
den smutted bort som Bæk.
Snebunkerne, langs Plænens Rand,
har malet sig med Sod og Slam
og ligner Jord, saa godt de kan.
Sne er idag en Skam!
At alting bliver brunt og vaadt
er ikke stort at prale af,
men — der er Guld, hvor vi har traadt,
Solstøv i hvert Bogstav!
Og der, hvor Pigens Hæl har traadt
og i den simple Regnvandspyt,
er Tegnet himmelgyldenblaat.
Det er det sidste Nyt!