Ak gode Mester Hokusai,
som gik ad Kunstens snævre Vej
saa flittig og beskeden.
Da du var bleven hundred Aar,
erkendte du, at Lærlingkaar
bandt dig endnu til Reden.
„Jeg mærker — sagde du — det gaar
lidt bedre, naar jeg Stregen slaar.
Lad mig ej vandre heden,
før jeg er tvende hundred Aar.
Til den Tid, tror jeg, jeg formaar
at male, hvad der flyver, gaar
og svømmer om — foroven og forneden.”
Ak gode Mester Hokusai.
Tag mig i Lære. Vis mig Vej
med Penslen fra din Malerkasse.
Belær mig ret om Kunstens Kaar.
Langt rækker Aandens Ungdomsaar
og Visdom sidder end i Pogeklasse.