Ved Festen fik en Moder Bud,
at hendes Søn var død;
men blegne kunde hun dog ej,
for hun var malet rød.
Ak, ak rød!
for hun var malet rød!
Jeg rødmer over denne Mor
udbrød en Dame blid.
Men rødme kunde hun dog ej,
for hun var malet hvid.
Ak, ak hvid!
for hun var malet hvid!
Saaledes kan det ofte gaa
for baade Rød og Hvid;
men man kan ogsaa male sig,
med Held i rette Tid.
Ak, ak — Tid!
med Held i rette Tid.
Den Bror, hvis Arv blev dobbelt stor,
gik klædt som et Symbol
paa sorten Sorg, endskønt i Løn
han lyste som en Sol.
Ak, ak Sol!
han lyste som en Sol!
Og Kæresten, hvis Medgift svandt
hun brugte samme Skjul,
hun dækkede med sorte Slør,
at hun var galdegul.
Ak, ak gul!
at hun var galdegul.
Fy føj! Jeg valgte helst mig Sort
i Livets Farvelad,
men jeg kan ikke males trist,
for jeg er malet glad.
Ak, ak glad!
for jeg er malet glad!