Bort er alle Skyer fløjne,
Vinden jog den hele Stimmel.
Sorte, hvide, graa og skimmel.
— Længe stirred Hav og Himmel
dybt ind i hinandens Øjne.
Himlens Blik er stort og blaat,
Havets Graa blir ogsaa blaat,
og det smiler lyst derved,
og det iler tyst afsted
paa saa lette Bølgefjed,
Himlen vil det mødes med.
Langt derude, der, hvor graa,
mørke Skyer tynged nys,
mødes disse glade blaa
i et Kys.