Hvor rinder Elven roligt,
bekymringsfrit og trygt,
og hvisker mildt fortroligt
til Hjertet træt og sygt:
«I disse klare Strømme
kan Du kaste Dig ned
og glide bort i Drømme
og svinde hen i Fred.»
Om hvert et Livshaab brister,
Fred, Fred i Strøm og Flod. —
Hav Tak, Du gode Frister
for dobbelt Helsebod!
Nu synger Hjertets Bløden:
Til Liv! Til Liv helt stærk.
Gode Tanke paa Døden —
letter vort tunge Værk.