Drages du, Jord?
Længes du, Jord?
Er det Vellyst, der driver dig?
Brynde, der opriver dig?
Drages du, Jord?
Længes du, Jord?
Mod Solens Kys, det glødende,
mod Solens Favntag, det dødende?
Lider du, Jord?
Længes du, Jord?
Drives som vi du af Brynde og Brunst?
Solen nægter dig ej sin Gunst.
Lokker du, Sol?
Længes du, Sol?
Sødt er dit Smil hver Morgenstund;
Vel jeg forstaar det kan friste.
Et eneste Kys af den brændende Mund
vil Jorden i Døden vriste.
— —
Der gaar gennem Rummet saa dirrende Strømme,
de binder til Solen med sære Traade,
det giver Jorden saa hede Drømme
om vordende Vellysts Naade.