Høj er Tuen, dog dens Spor
Svinder og blier lavt ved Jorden;
Du, som under Mulden boer,
Du var lille og blev stor,
Og er atter lille vorden.
Saa skal det herneden gaae
Hvad i Støvet har sin Kilde,
Høj blier Lav og Store — Smaa,
O, men Sjælen ikke saa,
Den blier størst, naar den blier lille.
Derfor kun dit Støv er lagt
Hen til Smuld i lave Jorde,
Højt din Barnesjæl er bragt,
Er i liden Engle-Dragt
Større end Alverdens Store.
