1.
Du spæde Barn, i Moderarmen vugget,
maaske hos dig jeg finder i mit Savn
den Lykke gjemt, hvorefter jeg har sukket!
Moderen.
Ser du ej, Barnet græder i min Favn?
Gaa længer frem!
2.
I unge Piger, som fik Skjønheds Smykke,
giv mig, som søgte Lykken fjærnt og nær,
i eders Kjærlighed en varig Lykke!
De unge Piger.
Usalig den, som har en Anden kjær!
Gaa længer frem!
3.
Til eder, Rigmænd, jeg mit Haab vil vende;
jeg efter Lykken jog fra Kyst til Kyst;
hvis Guld gi’er Lykke, giv mig Guld i Hænde!
De Rige.
Ser du ej Dolken rettet mod vort Bryst?
Gaa længer frem!
4.
Saa tal, I Oldinge! Jeg har i Blinde
søgt Lykken febersyg fra Land til Land;
sig, om ved Gravens Rand den er at finde?
De Gamle.
Den findes ej en Gang ved Gravens Rand.
Gaa længer frem!!