Prolog til Festballet
19. Novbr. 1888
19. Novbr. 1888
Vær hilsed Danmarks Konge, Danmarks Dronning,
vær hilsed I med Eders høje Slægt!
Vi veed, at det er ikke lutter Honning,
der skjænkes Den, der bærer Kronens Vægt;
men læg nu for en Aften hen dens Tynge,
og lad de lette Rhytmer synge!
Som i en jævn Familie-Kreds,
hvor der er Højtid, hvor en Børneklynge
vil ikke give sig tilfreds
med Festen i dens Alvor, i dens Glans,
før de — til Slut — kan faae »en lille Dans«
— saadan vi beder Eder Tingen tage,
og ej vort Kjøbenhavnske Selskab vrage!
Dog dette skal Du vide, høje Konge:
bag Dansens Taktslag er der Hjertelag
for Dig og Dine som for Danmarks Flag,
og det er Kongen, vi har villet hædre!
Vi kjende jo Historien om Bonden,
som gjerne vilde Fjerde Christian see —
ukjendt sad Kongen hos paa Agebrædtet,
og loved ham, det skulde skee:
han skulde bare passe rigtig paa,
saasnart han saae,
hvem der lod Hatten rolig sidde paa,
naar alle Andre Hovederne blotted!
— Snart buldrer gjennem Porten Trav,
Kongen og Bonden ruller ind paa Slottet,
og alle Mand faaer hurtig Hatten af.
»Hvem er saa Kongen, kjender Du ham ej?«
Jo, det maa enten være ham eller mig!
See — nu om Stunder kan der ganske vist
end findes Folk paa Landet her og hist
(forresten og paa Chaiselong’en!)
som ikke rigtig kjende »Kongen«,
men rolig lade Hatten sidde paa,
og er lidt uvis, hvem i Grunden
man skylder Hyldest — Kongen eller Bonden?
Hæder og Agt hver dansk, hver ærlig Bonde,
som drager Brødet frem med kraftig Arm
(det Brød, der mætter ogsaa vore Munde)
og er for Danmark hjertevarm —
men ganske vist, lidt bedre maa han lære,
hvem, hvem det er, der skyldes Konge-Ære,
thi dette Enten-Eller: »Ham eller mig,«
det gjælder ej!
For Dig, Kong Christian, vi vort Hoved blotte,
for Dig og dem der staa Dit Hjerte nær:
først for Din Kongekrones Gyldenskjær!
saa for de syvti Aar Du traadte!
og »sidst — ej ringest« for Dit eget Værd!
Ja, naar det sidste Festens-Blus er slukket,
og Jubelaarets Døre lukked,
og Minderne forlængst er satt’ i Stak,
skal over Tidens urofyldte Bølge
altid i Kongeskibets Kjølvand følge
vor Ærefrygt, Hengivenhed, og Tak!