Gamle Minder
En Pose Rim ved Studenter-Sangforeningens Jubilæum.
En Pose Rim ved Studenter-Sangforeningens Jubilæum.
Venner, vi var lykkelige,
vi fik Lov at sjunge —
Prøverne var hyggelige,
(var der blot Tenor!)
Under Hartmann — C. J. Hansen
Røsten vi lod runge,
smukt for Takten skærped Sansen,
(altid ej saa stor!)
Vore Noder vi studeerte,
sang og repeteerte,
Vand og Toddy vi spendeerte,
hjalp paa Stemmens Brist;
kvad i C-dur, kvad i B-dur,
stundum lidt i P-dur —
gav saa Hansen os en Leetur,
gik det godt tilsidst!
Og Concerten — hvilket Skue!
Slips og Handsker hvide
glansfuldt i Stearinens Lue,
(som kun drypper lidt)!
Vi var højst interessante,
vore Smil saa blide
fik fra hende (og fra Tante)
yndig Gjenvisit!
Snart vi stormed, snart vi kurred,
snart som Bien surred;
snart med Svenskerne vi snurred,
og gik bravt tilbunds —
saae til Stokken, passed Pausen,
tog imod Applausen —
nød til Slutning Aftensmausen
ved en Bolle Puns!
Og de glade Sangertoge —
hvo kan dem vel glemme!
Da til Norrig op vi droge,
ak saa ungdomsfro!
Christiania og Drammen,
hvor vi var som hjemme —
husk de Blus paa Fjeldekammen,
glem ej Tanbergmo!
Kattegat var via mala —
det var ej Upsala!
stigende var Festens Skala:
Lund — til Odinslund!
Lys var Dagen, lys var Natten,
tung blev ikke Hatten,
skjøndt for Punsch och Sodavatten
ej der kjendtes Bund!
Husk saa, hvor vi allevegne
ude var at føjte,
hented os fra Danmarks Egne
hjem en Billedskat:
mindes Sorø-Skovens Dramer
til van Deurs’s Fløjte!
Skovbal saa med Næstved Damer
en Skjærsommernat!
Silkeborg, hvis Torv og Gade
saae os hoppe Skade,
alt mens Ottesen den glade
kjækt med Tasken trak!
Rønne — ja, og Ystad-Talen!
Frederiksværk-Moralen!
Nyborg med Concert-Skandalen,
da Tribunen knak!
Sprækker ej af alle Porer
Sangforenings-Minder!
mon ej Basser med Tenorer
tro i Spandet gik?
Blev ej mangt et Venskab sluttet,
som endnu os binder?
Har vi ej med Brorskab ruttet,
fri for Politik?
Leve da vor Sangforening —
deri er der Mening!
aldrig den i tør Forstening
maa istykker gaa!
Den var os en Frydens-Bolig,
bedre end Tivôli —
gid med Kor, Kvartet og Soli
længe den bestaa!