Christian Richardt

I. Ved hans Afrejse som Frivillig til Hæren

Er Vilhelm Rode bleven Menig

og pynter sig med Bandoleer,

er vi dog Alle deri enig:

heroppe var han Officeer!

Og den Kommando Rode — Zinck

gav gode Raad og gode Vink,

tog fat for Fode flink

paa Alt — med meer.

I Ankeprotokollens Skanser

han aldrig gav sin Post til Priis;

og løs han gik med Lunets Lanser,

endog paa Philosophen Friis;

og, vovede Begynderne

en Storm paa Sofahynderne,

saa var han Synderne

et Tugtens Riis.

Og tidt det vrede Folk han svalte

med Stænk af sin Satires Spand,

og om just ej Fornuft han talte,

han talte til Fornuft hver Mand;

og fra hans Pen, den spruttende,

kom mangen Vise futtende:

af Form betuttende,

men kvik som han.

Og derfor, vor Studenterbroder,

din Rejse er os ej tilpas,

thi Kunsten at formere Roder

vil ikke fylde ud din Plads;

men dit Exempel hylde vi,

og Tak og Hilsen skylde vi,

og derfor fylde vi

for Dig vort Glas!