Paa gamle Malerier
af Julenattens Glæde
har Oxen Lov at tygge,
og Fuglen Lov at bygge
i Stalden hos den Spæde,
som hos sin Moder dier.
Saa lad os ikke skille
hvad Krybben førte sammen,
men lade Trældyrs-Vriml en
og Fuglen under Himlen
— som hist i Billedrammen —
gaa med til Julegilde
hos Frelseren den lille.
Lad Børnene faae Gaver,
og klip ej Fattig-Skjerven —
men lad en Smule dryppe
til Dyret og dets Krybbe!
og glem ej Jule-Kjærven!