III. Ved M. Traustedts og L. Forchhammers Bryllup
Oktober 1887
Oktober 1887
Til Lykke Brudgom med Bruden din,
vor kjære, friske, kjække Lulla —
ja meer endnu end af Bryllups-Vin
de tusind Ønsker er vi fuld a’!
Og naar I sidder hist i Heidelberg,
saa glem kun trøstig ved en Seidel Berg —
al Politik,
al Snak og Snik —
men glem blot ikke os herhjemme!
Er Traustedt færdig med Pen og Bog,
med Dyreverdnen og Latinen,
saa stig tilvejrs med din Zoolog,
og gjør et Trip i Slotsruinen!
Men har I seet til Heidelberger-Fass,
saa skal I spare lidt paa der-du-das,
vandre en Stund
eensomt i Lund,
og Bryllupsdagen repetere!
Og hvad vi ønsker Jer i enig Flok,
ja det er: Guld og grønne Skove!
De grønne Skove, dem faaer I nok —
men Guldet er det vi tør vove:
Hvor Troskabs Guld er lagt af Ja mod Ja,
vil Gylden-Skjæret komme ovenfra
dalende ned,
bringende Fred —
velsigne Jer med gyldne Dage!
Dernæst vi ønske Jer Tone-Guld
af alle Livets bedste Toner!
Og saa til Slutning lidt Krone-Guld,
af det som møntes ud i Kroner!
Det meget Guld skal ikke tynge Jer,
men gid det altid maa forynge Jer —
drag saa med Gud,
Brudgom og Brud,
og kom igjen med Vaarens Fugle!