Christian Richardt (1831–92)

»Ak, Sant’ Agate! hvilken Tort!

Jag dog de gyselige Grise bort!«

                sâa skriger

            de arme Vaskerpiger,

og det i Munden paa hinanden,

og slaa med Armene som fra Forstanden,

og savne deres gode Banketræ’r.

Og det er kun hvad Gjæsterne forskyldte,

                thi Grisetæ’r

            kan være gode nok i Sylte;

men Grisetæ’r paa Monsignorens Skjorte

(især naar Grisene er sorte),

                det var en Gru —

langt værre end om Skjorten var itu.

Og vel er Alting reenligt for de Rene,

men var ej Domkapitlets Kraver pene

                og snehvidt stivede,

saa vilde selv den mest reenlivede

                blandt Kleresiet

betakke sig for Griseriet!

Hvad havde Pigerne for al den Pjasken —

Fortjenesten gik reent i Vasken!