Studereliv(Nordisk Højtid 13 Jan. 1863.)Hvor herligt er et Aftenlagmed Viddets Blus og Sangens Toner!Men herligst, naar en dygtig Dag,et flittigt Forskerværk det kroner;og den var aldrig ret Student,som ej lidt Granskerfryd har kjendt,og ej som Værnepligtig tjenti Spydgudindens Legioner.Det er en Fryd, i fredet Skjulde gamle Guder end at dyrke,og lære af Athenes Fuglden gode Kunst, at see i Mørke;og spørge ret af Hjertens Lyst,og fange Svar af Fortids Røst,og lade Stemmen i vort BrystVor stille Dommergjerning styrke.Men, hugged Du i Sprogets Urfor Ordets ægte Malm at vinde;og, var den mægtige Naturdin tause Higens Elskerinde;og, var paa Fortids Sagn Du klog,og gransked Du i Bøgers Bog:De mange Veje mødes dogfor samme Sandheds Tempeltinde.Ja der, i tusind Søjlers Kransstaar Altret med de hvide Flammer,som fik af Julestjernen Glansog Præster blandt Alverdens Stammer,og Ved fra Kundskabstræets Green,og Slægters Kraft paa Offersteen, —der vil vi hente Hver og EenEn Gnist til Lampen i vort Kammer.