Saae Du ham min lille Dreng
med den lyse krøllede Lok?
Saae jeg paa ham længe,
jeg saae dog aldrig nok!
Ak saa tom, saa tom, saa tom
staar nu hans lille Vugge,
mens mit stakkels Bryst er fuldt
af Savn og dybe Sukke.
Milde Jesus, Du var haard,
Da Du tog ham bag Stjernerne smaa!
Trængte Du til Engle!
Ak Jorden har saa faa!
Gav Du ham et Vingepar
og Himlens lyse Glæde,
hjælp da mig som ingen har,
o hjælp mig til at græde!