For Sverrig og Norge
(1860.)
(1860.)
En Skaal for det blinkende Søernes Baand,
Som folder sig om Sverriges Skulder;
For Staalet, som fra Dybet voxer Helten i Haand,
For Sangen, som med Fosserne ruller;
Og er der lidt vel Pynteligt ved Gosserne der:
Det kommer af de nysselige Birketræer!
Svensken er os god,
Med ham vi blanded Blod;
Sverrig har vi kjært,
Thi længe har vi lært,
For »sanning och rätt«
Bliver Armen ikke træt,
Og Hjertet har Brodersind mod Danmark.
En Skaal for den mægtige Høienlofts-Hal,
Med Sneflokker tavlet og tjældet,
Hvor Nordlyset tænder i Tusindetal
Med Julelys Granerne paa Fjeldet!
Og er der lidt Stikkent ved Gutterne der:
Det kommer af de mange, mange Naaletræer
Norsken er os god,
Med ham vi blanded Blod;
Norge bar vi kjært,
Thi længe bar vi lært,
At fjeldbunden Mand
Har ei trælbunden Stand,
Men Frihed og Brodersind mod Danmark.
En Skaal for de Roser bag Klitternes Rad,
Som luunt mellem Lyngen sig dølger;
En Skaal for hvert gyngende Aakandeblad,
Tilankers i Østersøens Bølger,
Og er der lidt Mageligt ved Svendene her:
Det kommer af de skyggefulde Bøgetræer!
Danmark er vor Moer,
Vor egen dyre Jord!
Sjælen i vor Røst,
Og Slaget i vort Bryst!
Og sneer det med Fjender,
Saa tøer det med Blod,
Saatidt det gjælder Kampen for Danmark.
Ja, vel er der langt fra Studenternes Bord
Til Fyrsternes kongelige Taffel,
Og vel er der langt til et seirende Nord,
Og Treforken er kun en Gaffel, —
Men dog skal der tændes en lysere Dag,
Da Kattegat skal lystre det nordiske Flag!
Vi er kun en Flok,
Men Folket kommer nok;
Derfor kun paa Vagt,
Og altid uforsagt!
Og Skaal for de To
Bag den gyngende Bro,
Med dem vil vi kæmpe og seire!