“Hver paa Jorden har sin Skik”,
Broder Wessel siger;
jeg et Par af Skjæbnen fik;
elske Viin og Piger.
Hver, som kjender Glædens Værd,
nægter sikkert ikke,
mine to de bedste er
mellem alle Skikke.
Glut! Du faaer en anden Gang
Viser Dig til Ære;
Fader Evan denne Sang
helliget skal være:
Aldrig synger jeg med Held,
naar han mig ei lærer,
naar i Hjernens Citadel
han ei kommanderer.
Derfor, som jeg drikker til,
jeg bestandig synger;
naar jeg ædru digte vil,
mat hver Strofe klinger;
men til Geistens Medicin
man strax seer mig gribe,
og, saasnart jeg faaer lidt Viin,
bliver jeg en Vibe.
Seer jeg Manden med sin Lee
ned til mig at komme,
seer jeg først til Flaskerne,
og, er’ de da tomme,
tømmer jeg det sidste Glas,
det mod Døren slænger;
Død! Din Skaal! Du kom tilpas:
Hvad skal jeg her længer?
Rahbek.