Serenadesang
til
til
Komedien: Løgnerne, af Goldoni.
Komedien: Løgnerne, af Goldoni.
Venlige Søvngud! Blid stig ned
Til min tilbedte Skiønne Pige;
Tryllende Drømme i dit Fied
Sig til den Huldes Leje snige,
Uskylds og Ungdoms muntre Lyst
For den Slumrendes Øine svæve!
Aldrig et Suk i Amandas Bryst,
Aldrig engang i Drømme hæve.
Viis hende i dit Tryllespeil,
Hvad hun ej vaagen vil erkjende:
„Tusinde Fortrin uden Fejl;”
Viis, hvad enhver maa see i Hende;
Og vil Hun end ej see sit Værd,
Hende det dog eengang at lære:
Viis hende da den Slave-Hær,
Som maa for hende Lænker bære.
Kunde Du da imellem dem,
Som for den Højfuldkomne brænde,
Trylle den Armes Billed frem,
Der sukker her, ukjendt for Hende!
Dog — nødig Hun det saae maaskee —
Jeg dette Ønske vil forsage!
Aldrig Hun selv i Drømme see,
Hvad der kan Hendes Blik mishage.
Rahbek.