En Dag to Skaldede tilsammen staae;
Et Stykke Elfenbeen de skinne saae;
Det begge have vil; thi blev der Trætte;
Tilsidst til Slagsmaal selv det gaaer;
Og Sejerherren, som man let kan gjætte,
Afrives der sin sidste Haandfuld Haar.
Og hvad var da den Skat, som tilfaldt ham
Til Sejrens Løn og Priis? — En Kam!