Mariehøien
En Romance.
En Romance.
O du, der Livets bedste Lyst,
Dets Himmel fandt ved din Udkaarnes Hierte,
Din egen Lykke hærde ei dit Bryst
Mod haabløs Elskovs Nød, Ulykkeliges Smerte!
O skiænk Marie, skiænk Georg en Taare;
Og aldrig Elskovs Sorg dit ømme Hierte saare!
I tætte Skov bag Hillerød
To skiønne skyggefulde Høie stige;
Naturen Elskov her et Friested bød,
En Elsker mødtes her hver Aften med sin Pige;
Her glemte de blandt skyldseie Elskovs Glæder,
Hvad Kaar dem Klærkers Lov, og Frænders Had bereder.
Den hellige, hvis Navn hun bar,
Hun lignede i Ynde og i Dyder;
I Dyd og Skiønhed hende værd han var,
Men grusomt Klærkebud det ømme Baand forbyder;
Hans Ordens Lov ham Elskov bød forsage,
Den Fordom er ei meer — O! vi har nok tilbage.
Naturens Røst tit sagde dem,
At Pavens Bud ei Herrens kunde være;
Dem kiække Luther nu til Trøst stod frem;
Hvor froe de hørte om hans Levnet og hans Lære!
I Haabet alt de bedre Tider smage;
O! hvad er riigt paa Haab, som Elskovs første Dage?
Hun stial sig ud, naar Soel gik ned,
Paa yndte Høi med elskte Ven at mødes,
Hvor skyldfrie glad hver Aften der hengleed!
Der lange tunge Dag belønnes og forsødes.
O Held, Held den! der langt fra Stæders Vrimmel,
Fandt i en Ørk, som de, ved elsket Bryst sin Himmel!
Paa eengang kom de stedse did
Hver bange var at komme der for silde;
Med karrig Haand udmaales Glædens Tiid,
Vee den, som nænde kan eet Blund deraf at spilde.
Ved ingen, ingen Anger, ingen Klage
Det spildte Øieblik du kalde kan tilbage.
En Aften kom Georg derhid,
Og savned’ første Gang sin Elskerinde;
Han saae mod Hillerød, saae hid, og did;
Forgiæves! ingensteds Marie var at finde;
Med bange Røst han hendes Navn udstøder,
Men ham fra Skoven kun en sagte Gienlyd møder.
Hvor skialv Maries ømme Ven!
Og med hvert Øieblik hans Rædsler stige;
O saadan Angest fattes kun af den,
Der prøved’ selv den Qval at ængstes for sin Pige;
En Stemme pludselig og blidt den ender;
Ømt kalder den: Georg! Maries Røst han kiender.
“See,” sagde hun, og rakte ham
En Blomsterkost, “jeg disse til dig søgte,
Da jeg din trygge raske Gang fornam;
Den stolte, tænkte jeg, han lære maae at frygte!
Men er du vred, og feilede din Pige,
Her er hun i dit Favn, du hendes Dom afsige?”
“Naar saae jeg sidst min Brud saa glad?”
Udbrød han, som de Høiens Top betræde;
“Gud! raabte hun, mon vi skal skilles ad!
O Smerte, Smerte spaaer den overvættes Glæde,
Omkring mit Hierte kryber Dødens Kulde,
Om det var Spaadom, Ven! ak! om vi skilles skulde.”
“Det skal I!” tordnede en Røst;
Af Skræk betagen hun den neppe kiender;
Med Gysen foer hun op fra Munkens Bryst,
Og saae den nærmeste blandt sine Frænder.
Tit Frænder troe, Naturen dem har givet
Den Ret, ved Grumhed at forgifte Frænder Livet.
“Saa var dog ei min Møie spildt!
Den Grusomme med piinlig Spot vedbliver:
Snart ømme Par! snart skal du vorde skilt,
Et Øieblik endnu jeg naadig eder giver.
Hist din Prior, og hendes Frænder vente;
I os ei undgaae skal; jeg iiler dem at hente.”
Han gaaer; lynslagne staaer de der,
Tilsidst de synke i hinandens Arme;
O! sukker hun: “den sidste Gang det er!
Det sidste Favnetag! O! Himlen sig forbarme!
O var og dette Aandedrag det sidste!
O maatte i dit Favn din Piges Hierte briste.”
O! raaber han: “o hvis du vil!”
Alt blinker Morderstaalet i hans Hænder.
“Forstaaer jeg dig? o min Georg, stød til;
O snart at frelse os fra mine grumme Frænder,
De skal os ikke fra hinanden rive!
Din leved’ jeg, og din skal jeg i Døden blive!”
Selv styrer hun det grumme Stød,
Og døende i Munkens Arme falder,
Som Blomstret segner, er den huldes Død,
Med svage brudte Røst hun sin Georg end kalder;
“Georg, Georg! snart efter mig du iile!
Ak hisset, hisset skal os ingen meere skille.”
End eengang stammer hun hans Navn,
Og paa Georg det brustne Øie hænger.
Han maalløs holder hende i sin Favn,
Fortvivlelse, og Nag, og Harm ham giennemtrænger
“Du kaldte mig! — du ædle, fromme, bliide!
Jeg kommer! men ei tør jeg hvile ved din Side.”
End kysser han det kiære Liig,
Og væbnet hen paa Naboehøien haster;
Det heele Frændetog nu nærmer sig,
Fortvivlet han paa dem det vilde Øie kaster.
“Tilbage! tordner han: tilbage grumme!
Maries Blod og mit paa eders Hoved komme!”
Nu min Marie! nu til dig?
Han raabte, stødte til, og sank, og døde.
Med Gysen man til begge skynder sig;
Da aabnes begges Saar paa ny, og voldsomt bløde;
Man gruende paa Stedet dem begraver,
Og troer at sone Gud, og dem med Siælegaver.
En sælsom Gangstie endnu er
Om Graven, under hvilken hun er jordet,
Ved Midnatsstund Georg skal vandre der,
Saaledes gaaer endnu i heele Egnen Ordet.
Med veefuldt Sind og taarevædet Øie
End ømme elskende besøge disse Høie.