Kiærlighed og Ære
Efter Sidney Walker
Efter Sidney Walker
Nei! min Maria! siig ei saa!
Nei! ganske er jeg din!
Skiöndt du mig stundum knæle saae
For anden Guddoms Skriin.
Hvad om end Æren jeg tilbad,
Og saae paa Musers Smil mig glad.
Min förste, sidste Kiærlighed,
Alt var du stedse mig!
Jeg dristig gik i Skialdes Fied
Kun for at synge dig!
Hver Laurbærkrone, jeg attraaer,
Er kun til Krands omkring dit Haar.
Liig den, hvis Hu til Solen stod,
Alt skulde han der döe,
Al min Forlængsel, alt mit Mod
Staaer ene til min Mö!
Lad mig kun denne Soel beboe!
Jeg i dens Straalefavn döer fro.