Os den vise Syrak lærer,
Vinen glæder Mennesket,
skjøndt jeg Mandens Viisdom ærer,
har han dog ei altid Ret.
Der skal meer end Viin dertil,
: naar til gavns Man glædes vil. :
Sorgfuld Stakkel tit vil mene,
han bortdrikke kan sin Sorg,
sidder i en Krog alene,
tømmer mangen Pæl paa Borg;
om han tømte sig et Fad
: drak han sig dog aldrig glad. :
Drikke Viin imellem Fjender
heller aldrig glæde kan,
Man paa Stores Tafler finder
derfor ogsaa lutter Vand.
Derfor var jeg ogsaa glad,
: at jeg der kun sjelden sad. :
Ynde, Viid og Venskab kryde
Vinen her ved dette Bord,
raske Sange muntert lyde,
Glæden her hos Bacchus boer.
Her har vise Syrak Ret,
: Vinen glæder Mennesket. :
Du som adler alle Glæder,
alle Sorgers Medicin,
ædle Venskab! dig til Hæder
ofre vi den ædle Viin!
Venner! skjænker bredfuldt Maal!
: Værten og hans Gjæsters Skaal! :