Trøst mod mange Slags Taare
efter Øverbek.
efter Øverbek.
Brødre! Hvorfor flyde
Taarer uden Tal!
Mange Suk frembryde,
Som ei høres skal.
Bort med Klynk og Klage!
Hvor er eders Mod?
Efter bittre Dage
Bliver Enden god.
Mindes eders Fader,
Og hvor god han er;
Aldrig han forlader
Sine Skabninger.
Han i Nød os sender
Tit uventet Trøst;
Tit han kiærlig vender
Smerten om til Lyst.
Ak! vi blinde, svage
Kiende ei vort Vel,
Det, hvorved vi klage,
Ofte er vort Held.
Meget her i Live
Ei vort Sind anstaaer;
Lad os bedre blive.
Alt da bedre gaaer.
Hvem vor Gud har givet
Sand Fortrøst til sig,
Gennemvandrer Livet
Tryg og lykkelig.
Jorden og dens Vrimmel
Agter han ei meer,
Naar til Herrens Himmel
Han med Tilliid seer.
Er en evig Slummer
Da os falden paa?
Livet, og dets Kummer,
Som en Drøm forgaae.
Natten snart hensvinder,
Drømmen flyer med den,
Og en Dag oprinder
Skiøn, som Himmelen.
Hvo kun denne Morgen
Vente vil med Taal,
Agte ei paa Sorgen,
Snart han naaer sit Maal!
Der al Sorg vi glemme,
Held os, held os da!
Der vi froe istemme
Et Halleluja.