Brødre! lader Sangen stige!
som et Favntag af min Pige,
mig opvarmer Druens Blod.
Vort Apol og Hippocrene,
Jeg vil mene,
Bacchus han er nok saa god.
Phoebus gjerne maa uddele
Kildens Vand til sine trælle,
stolt jeg dem foragte kan.
Thi den Sang, som Vand indgiver,
stedse bliver
Uden Smag og Kraft som Vand.
Men den Sang, som Viin indgiver,
sød som Bacchi Drue bliver,
rask, som Glassets muntre Klang,
Bacchus! Du gav mig at synge;
høit skal klinge,
dig til Ære Glas og Sang!