*Brooks, Mrs. Maria, mest bekjendt under det antagne Navn Maria del Occidente, er født 1795 i Medford ved Boston. Hendes Mand, en velhavende Kjøbmand i Boston, dode 1821 og efterlod hende en Eiendom paa Øen Cuba, hvor hun siden har levet. I 1820 udgav hun »Judith, Esther and other Poems« og 1833 en større Digtning »Zophiel or the Bride of Seven«, hvortil Emnet er taget af de apokryphiske Bøger. — S. 131.
Browne, Mary Ann, senere Mrs. Gray, (d. 1847?) udgav 1829 og 1838 tvende Digtsamlinger, af hvilke navnlig den sidste udmærker sig ved Inderlighed og Dybde i Følelsen. Hvorvidt hun er en Søster til Felicia Hemans, derom lyde Beretningerne forskjellig. — S. 165.
*Bryant, William Cullen, f. d. 3 Novbr. 1794 i Cummington i Massachusets, hvor hans Fader var Læge, fremtraadte allerede i sit 14de Aar for Offentligheden med et Par større Digte, hvoraf i det følgende Aar udkom et nyt Oplag, og hans berømte Digt »Thanatopsis« (Dødssyn, S. 43), der er oversat i flere europæiske Sprog, er skrevet i Forfatterens 18de Aar. I Aarene 1834 til 1836 bereiste han Frankrig, Tydskland og Italien, og overtog ved sin Hjemkomst Redaktionen af New York Evening Post, som han siden har besørget. Han har i denne Stilling gjort sig i høi Grad bemærket, og udøvet stor Indflydelse paa den offentlige Mening i alle vigtigere politiske Spørgsmaal. Hans Digte udkom samlede i New York 1832, og ere siden oftere optrykte, saavel i Amerika som i England. Bryant er en af de betydeligste amerikanske Lyrikere, udmærket ved en storartet Natur- og Verdensbetragtning, saavelsom ved sine Skrifters nationale Charakteer. — S. 12, 24, 43, 56, 71, 113, 133.
Burns, Robert, er født i Ayrshire i Skotland d. 25 Jan. 1759, d. i Dumfries d. 21 Juli 1796. Armod og Nød bragte den stakkels Bondesøn paa den Beslutning at forsøge sin Lykke i Vestindien, og for at skaffe sig Midler til Reisen, lod han i Aaret 1786 sine første Digte trykke i den lille By Kilmarnock. Disse bleve optagne med en saa exempelløs Begeistring, at Forf., istedetfor at gaae til Vestindien, gik til Edinburgh, hvor hans Navn allerede var bekjendt, og hvor han en Tidlang blev Gjenstand for sværmerisk Hylding af Høie og Lave. Denne Forgudelse kunde ikke vedvare, og Digteren trak sig snart efter atter tilbage i landlig Eensomhed paa en liden Jordlod, som han imidlertid havde forpagtet, men senere igjen opgav for en underordnet Ansættelse ved Toldvæsenet i Dumfries. Her døde han i sit 37te Aar, begrædt af det Folk, hvis Sorger og Glæder han havde tolket i udødelige Sange, beundret af en taknemlig Efterslægt. Hans Digte, af hvilke allerede ere udkomne over 100 Udgaver, ere nu hele den dannede Verdens Eiendom — friske og naturlige, som de strømmede ham fra Hjertet, snart som et Udbrud af Latter, snart som en Strøm af Taarer. — S. 10, 11. 39, 73, 76, 121, 124, 177. 179.
Byron, George Gordon Lord, f. i London 22 Jan. 1788, d. i Missolonghi 19 April 1824, blev opdraget af sin Moder i smaae Kaar, indtil han i sit 11te Aar uventet arvede Familiens gamle Sæde Newstead Abbey og med det Peer-Værdigheden. Han blev nu sat i Skole i Harrow, hvorfra han gik over til Universitetet i Cambridge, som han dog 19 Aar gammel igjen forlod, for at opslaae sin Bolig paa Newstead. Aaret iforveien (1807) havde han udgivet sit første Bind Digte (»Hours of Idleness«), der fremkaldte en dadlende Kritik i »Edinburgh Review«, hvilken B. dog ikke blev Svar skyldig (»English Bards and Scotch Reviewers«), indtog derpaa sit Sæde i Overhuset, men forlod kort efter England og bereiste Middelhavets Kyster. Efter sin Hjemkomst udgav han (1812) de to første Sange af »Childe Harold«, som grundlagde hans Renommee. Hurtig paafulgte: »The Giaour«, »The Bride of Abydos«, »The Corsair« og »Lara«, og Byron stod nu paa sin Berømmelses Tinde. I 1815 ægtede han Anne Isabella Milbanke. Ægteskabet var ulykkeligt og endte efter et Aars Forløb med Skilsmisse, og den ulykkelige Digter, som i den Anledning blev gjort til Gjenstand for de mest skaanselløse offentlige Angreb, forlod 1816 atter sit Fædreland, for aldrig mere at vende tilbage. Han gjennemreiste nu Belgien, Holland, Schweits og Italien, fuldendte »Childe Harold«, skrev sine Dramer, blandt hvilke »Manfred« og »Sardanapal« ere de berømteste, og forfattede sit stoie Hovedværk »Don Juan«, som han desværre har efterladt ufuldendt. Imidlertid var den græske Frihedskamp udbrudt, og Byron ilede til, for at offre Grækerne sine sidste Kræfter, men maatte efter nogle Maaneders Forløb bukke under for en Feber, i sit 37te Aar. Utallige Biographer have søgt at give Verden et Indblik i denne storartede, i levende Live af et mystisk Slør indhyllede Personlighed, om hvilken Lysets og Mørkets Magter evig syntes at kæmpe, men som med alle sine Modsigelser tilhørte en af de største Aander, den nyere Tid har frembragt. — S. 30, 55, 90, 156.
Carey, Harry, f. —, d. 1748. Størstedelen af hans poetiske Frembringelser hæver sig ikke betydeligt over Datidens traditionelle Maneer. Hans Digte oplevede dog flere Udgaver, og enkelte af dem vandt stor Popularitet. — S. 160.
Cornwall, Barry, hvis rette Navn er Bryan Waller (ikke Walter) Procter, er født i London Aar 1790, død 1842 sammesteds, hvor han levede som Advokat. Hans Poesi udmærker sig i lige høi Grad ved Phantasiens Styrke, Følelsens Dybde og en lykkelig Sammensmeltning af Indhold og Form — der desværre gjør hans bedste Digte uoversættelige — og hans Sange høre til de mest yndede i hele den engelske Literatur. De ere samlede efter hans Død under Titelen: »English Songs and other Small Poems«, London 1846. — S. 97, 125.
Downing, Mrs., en Irlænderinde, Forfatterinde til Digtet »Macauras Grav«. Helten i samme, en irsk Høvding, levede i det 13de Aarhundrede og faldt i en Træfning imod Fitzgeralderne. — S. 145.
Dufferin, Lady (Mrs. Blackwood), Forfatterinde til det populære Digt »Udvandreren«. —— S. 147.
Gilfillan, Robert, f. i Dunfermline i Skotland, indtager en fremragende Plads iblandt dem, der siden Burns’s Død have skrevet i skotsk Dialekt. Af hans »Poems and Songs« ere udkomne 3 Oplag. — S. 79.
Heber, Dr. Reginald, f. 21 April 1783, d. som Biskop i Calcutta d. 2 April 1826, vandt allerede i en ung Alder et stort Navn ved sit berømte Priisdigt »Palestine«, bereiste siden Tydskland og Rusland, og gjorde sig i sine geistlige Stillinger høilig fortjent ved sin utrættelige Iver i Religionens Tjeneste. Af hans Digte ere Hymnerne de betydeligste. — S. 41.
Hemans, Mrs. Felicia (Felicia Dorothea Browne), f. i Liverpool 21 Septbr. 1793, d. i Dublin 16 Mai 1835, optraadte med et Bind Digte i sit 15de Aar, blev i 1812 gift med Capitain Hemans, og levede, efterat denne Forbindelse, der aldrig synes at have været lykkelig, efter 6 Aars Forløb faktisk var hævet, udelukkende for sine literaire Interesser og sine Børns Opdragelse. — Blandt de mange engelske Digterinder i dette Aarhundrede er Mrs. H. den betydeligste. Hun udmærker sig navnlig ved Phantasi og Formskjønhed. Hendes Mangler bestaae fornemlig i en vis Monotoni, og Sir Walter Scott meente, at hendes Poesi liavde »for mange Blomster i Forhold til Frugterne«. Hendes samlede Værker ere udkomne i 6 Bind. — S. 111.
Herrick, Robert, f. i London 1591, modtog i en ung Alder et Præstekald i Devonshire, hvorfra han fordreves under Borgerkrigen. I denne Periode udgav han sine Værker, og blev efter Restaurationen gjenindsat i sit Embede. Hans Dødsaar er ikke bekjendt. — I digterisk Begavelse staaer H. ikke saa lidt over de Fleste af Tidsalderens Lyrikere, og flere af hans Frembringelser besidde en Ynde og et eget Sving, som man ikke er vant til at træffe hos den Tids Poeter. Dette blev dog langtfra erkjendt, hverken af Samtiden eller de nærmeste Generationer, og det er den nyere Tids Fortjeneste at have fremdraget ham fra næsten to Aarhundreders uforskyldte Forglemmelse. Nu ere flere af hans Smaadigte satte i Musik og have vundet almindelig Popularitet. — S. 25, 27.
Hervey, Thomas K., f. i Paisley i Skotland, lever mest i London. Han er Forf. af »The Poetical Sketch Book«, »The Book of Christmas«, »Australia«, »The English Helicon« etc. — S. 142.
*Hoffman, Charles Fenno, født 1806 i New York, forsøgte engang som tolvaars Dreng at springe fra Landgangsbroen ombord paa et forbiseilende Dampskib, hvilket kostede ham hans høire Been. Dette Ulykkestilfælde medførte dog ingen Hinder for hans legemlige eller aandelige Svingkraft, og han blev desuagtet en udmærket Rytter og Svømmer. Den juridiske Bane, som han først slog ind paa, ombyttede han snart med den literaire, arbeidede senere fornemlig for den periodiske Presse, men har siden 1848 lidt af en uhelbredelig Sindssygdom. — Som Digter har H. især skrevet Fortællinger og Sange, hvilke sidste høre til de bedste i den amerikanske Literatur, men ikke vides endnu at være samlede. — S. 92.
Hunt, Leigh, er født d. 19 Octbr. 1784 i Southgate i Middlesex, begyndte sin Løbebane som Advokat, men opgav senere denne Stilling, for udelukkende at følge sit Forfatterkald. I Foreningmed sin Broder grundlagde han Ugeskriftet »The Examiner«, men maatte bøde for en Spot over Prindsregenten med to Aars Fængsel, gik i 1822 til Italien, hvor han i Forening med Byron udgav den poetisk-politiske Journal »The Liberal« — et Foretagende, der løb uheldig af og endte med Misfornøielse paa begge Sider — og drog saa tilbage til London. Hans Skrifter, saavel de poetiske som prosaiske, ere fulde af Liv og Følelse og have vundet almindelig Yndest. Blandt den første Klasse udmærker sig »The Story of Rimini«; hans Hovedværk i Prosa er: »Lord Byron and some of his Contemporaries«. — »Poetical Works«, London 1844. — S. 81.
Landon, Letitia Elizabeth (almindeligviis betegnet med det antagne Mærke L. E. L.), er født i Chelsea 14 Aug. 1802, d. 16 Octbr. 1838 af uforsigtig (eller forsætlig) Nydelse af Blaasyre paa Cape Coast Castle i Afrika, hvorhen hun havde fulgt sin Gemal, den derværende Gouverneur, Mr. George Maclean, hvem hun samme Aar havde ægtet. Hun er en af de frugtbareste og betydeligste engelske Digterinder i dette Aarhundrede. Hendes større Arbeider ere: »The Improvisatrice«, »The Troubadour«, »The Golden Violet« etc. — S. 62, 100.
*Longfellow, Henry Wadsworth, f. 27 Febr. 1807 i Portland i Maine, begav sig allerede 1826 til Europa, hvor han opholdt sig indtil 1829, og modtog ved sin Hjemkomst Ansættelse som Professor i de nyere Sprog ved Bowdoin College. I 1835 opgav han igjen denne Post og gik paany til Europa, for at studere de nordiske Sprog og Literaturer, for hvilke han siden har bevaret stor Forkjærlighed. Paa denne Reise besøgte L. Danmark og Sverig, og erholdt ved sin Hjemkomst Professoratet i det franske og spanske Sprog ved Horvard College i Cambridge. Af alle amerikanske Forfattere er L. den, der besidder det grundigste Kjendskab til de europæiske Literaturer, af hvilke hans Poesi er kjendelig paavirket. Sin offentlige Stilling har Digteren allerede for endeel Aar siden opgivet, og lever nu som Privatmand i Cambridge. Blandt hans større Digte har »The Song of Hiawatha« især tiltrukket sig Opmærksomheden, af de mindre ere »Voices of the Night«, samt hans Oversættelser, hvoriblandt en ypperlig Gjengivelse af »Kong Christian stod ved høien Mast«, de berømteste. — S. 17, 19, 35, 109, 174.
Massey, Gerald, f. i Mai 1828 i Tring i Hertshire, har ved utrættelig Anstrængelse svunget sig op fra den laveste Arbeiderklasse til en anseet Stilling i Samfundet, og var en Tidlang Udgiver af Ugebladet «The Spirit of Freedom«. Hans Digte udkom i 1854 under Titelen: »The Ballad of Babe Christabel etc.« — S. 85.
Milton, John, den navnkundige Forfatter af »Det tabte Paradis«, f. i London d. 9 Decbr. 1608, optraadte i sit 21de Aar med sin store Hymne »On the Nativity«, forlod 3 Aar efter Universitetet og tog Ophold hos Faderen paa en liden Landeiendom i Buckinghamshire, levede her i 5 Aar og skrev »Arcades«, »Comus« og »Lycidas«, foretog derefter en Udenlandsreise til Frankrig og Italien og beklædte under Cromwell Embedet som Statssekretair for de udenrigske Anliggender. Milton havde allerede i længere Tid lidt af et svagt Syn, og i Slutningen af 1652 blev han aldeles blind. Desto mere uforstyrret kunde han nu arbeide for sin literaire Berømmelse. Hans »Paradise Lost«, et Digt i 12 Bøger, der var begyndt 1658 og fuldendt 1665, men først udkom et Par Aar senere, vakte vel strax megen Opsigt, men havde dog sin Skjærsild at gjennemgaae. Dets riimfrie Versemaal vilde slet ikke tiltale et Publikum, der var vant til at betragte Riim som et nødvendigt Tilbehør ved et Digterværk, og Forlæggeren fandt det hensigtsmæssigt, forinden et nyt Oplag af Bogen udkom, at forsyne sig med en Erklæring fra Forfatteren, hvori denne gjør Rede for Grundene til hiin Afvigelse. Disse synes at have været overbevisende; thi i Løbet af de 2 første Aar solgtes 1300 Exemplarer, hvilket anføres som Beviis paa stor Anerkjendelse og indbragte Forfatteren — 10£! Senere skrev han »Paradise Regained«, der dog aldrig har naaet den Popularitet, som dets Forgænger, og døde d. 8 Novbr. 1674. — Miltons Fremstilling er rig og af megen malerisk Virkning; hans Stiil er dannet efter klassiske Mønstre, og Studiet af den italienske Konsts Værker har neppe været uden Indflydelse paa den plastiske Skjønhed, som udmærker hans Adam, Eva og flere andre af de optrædende Personer i »Det tabte Paradis«. — S. 52, 54.
Montgomery, James, født i Ayrshire i Skotland d. 4 Novbr. 1771, blev i 1792 Medarbeider, senere Udgiver af et i Sheffield udkommende Tidsskrift »The Sheffield Iris«, som han derefter forestod i et Tidsrum af over 30 Aar, med megen Dygtighed. Hans Digte, der fordetmeste ere af moralsk og religiøst Indhold, og ere udkomne samlede i 4 Bind, 1841, have vundet fortjent Anerkjendelse. — S. 28.
Moore, Thomas, f. i Dublin 28 Mai 1779, d. 25 Febr. 1852, gjorde sig først bekjendt ved en vellykket Oversættelse af Anacreon, udgav senere under det antagne Navn »Thomas Little« et Bind Ungdomsdigte, samt, efter sin Hjemkomst fra en kortvarig Ansættelse i Bermuda, der ikke svarede til Digterens Forventninger, to Bind Oder og Epistler. I disse Arbeider er allerede tildeels Grundtonen angivet, som klinger igjennem i de senere, modnere Frugter af hans Geni. Den er af dobbelt Art; thi M. udmærker sig ligemeget ved spillende Vid og Satire og ved Inderlighed og Dybde i Følelsen. Af hans Vittighedsværker staae »The Twopenny Post Bag«, »The Fudge Family in Paris« og »Fables for the Holy Alliance« øverst, blandt de alvorlige Digte indtage »Laila Rookh« og »Irish Melodies« første Rang. »Laila Rookh« indeholder i 4 løst forbundne Fortællinger de troeste, prægtigste og skjønneste Skildringer af østerlandske Egne og Sæder, og »Irish Melodies« (S. 116, 168, 171), der ere skrevne til gamle irske Folkesange, staae i Ynde og dyb Følelse, saavelsom i sproglig Fuldendthed uovertrufne. Af Digterens prosaiske Skrifter er hans »Notices of the life of Lord Byron«, der er grundet paa Optegnelser af B. selv, det bekjendteste. — S. 8, 33, 51, 61, 69, 84, 116, 138, 139, 140, 168, 169, 171, 173.
*Morris, George P., f. i Philadelphia 1802, begyndte tidlig at levere Bidrag til forskjellige Blade, grundlagde i 1823 »New-York Mirror«, og har i over 20 Aar forestaaet Udgivelsen af dette meget anseete og- udbredte Blad. Som Digter nyder M. stor Popularitet i samtlige de forenede Stater, hvor han er bekjendt under Navnet: »The songwriter of America«, og hans Digte have oplevet mange Udgaver. — S. 49, 98.
Norton, Mrs. Caroline Elizabeth Sarah, af den berømte Familie Sheridan, udgav i sit 17de Aar sin første Digtning: »The Sorrows of Rosalie«, blev to Aar efter gift med George Chappie Norton, Politiembedsmand i London, fra hvem hun blev skilt Aar 1840, efter en yderst piinlig og anstødelig Proces, ved hvilken hun dog blev fuldstændig retfærdiggjort, og lever siden tilbagetrukken og ubemærket. Hun er bleven kaldt »Byron iblandt de engelske Digterinder«. Hendes bekjendteste Digtsamling udkom 1840 under Titelen: »The Dream and other Poems«. — S. 93.
Opie, Mrs. Amelia, Enke efter en bekjendt Konstner af samme Navn, er især berømt for sine Fortællinger, hvoraf ialt ere udkomne 15 Bind. I Aaret 1802 udgav hun et Bind Digte, som udmærke sig ved Naturlighed og Inderlighed, og af hvilke det her meddeelte betegnes som »one of the finest songs in our language«. — S. 159.
*Pabodie, William Jewett, f. 1812 i Providence paa Rhode Island, lever som Advokat sammesteds. Foruden en Mængde mindre Digte, har han ogsaa skrevet et større: »Calidore, A Legendary Poem«, 1839. — S. 161.
Parnell, Thomas, en Samtidig og Ven af Pope og Swift og en af de mest populære Forfattere fra den Tid, var født i Dublin 1679, opdraget sammesteds, og beklædte senere et geistligt Embede ikke langt fra denne Hovedstad. Hverken for dette eller for Irland overhovedet synes dog Digteren at have følt synderlig Interesse; thi han levede for det meste i London. Tabet af en ung og elskværdig Hustru, efter faae Aars Samliv, forkortede hans Dage, og han døde allerede d. 18 Octbr. 1718. P.’s berømteste Digt er »The Hermit«, som de fleste af hans Landsmænd kjende fra deres Barndom. —- S. 47. 203
*Percival, James Gates, f. 15 Septbr. 1795 i Berlin, Connecticut, modtog paa Grund af sine særdeles lovende Evner en omhyggelig Opdragelse og gjorde sig tidlig bemærket ved sine Kundskaber i de klassiske Sprog, lagde sig siden efter Naturvidenskaberne, tog i 1823 den medicinske Doktorgrad og var en Tid ansat som Militærlæge i Boston. En Digtsamling af ham udkom 1820 i New Haven, en anden 1823 i New York. Desuden har P., som alle amerikanske Forfattere, arbeidet for Dagblade og Tidsskrifter. Han udmærker sig ved Rigdom i Phantasi og Fremstilling, om han end i omhyggelig Behandling af Stilen maa vige Pladsen for mangen Anden. — S. 1.
*Pinkney, Edward Coate, er født i London 1802, medens Faderen var amerikarsk Gesandt ved Hoffet i St. James, død i Baltimore d. 11 April 1828. Forst tjente han i 9 Aar som Midshipman i den amerikanske Flaade, blev siden Advokat, og tilsidst Udgiver af en Tidende. — »Rodolph and other Poems«, 1825. — S. 48.
*Prentice, George D., f. 1804 i Preston i Connecticut, er Udgiver af forskjellige Tidsskrifter. — S. 88.
Shakspeare, William, Kongen for alle moderne dramatiske Digtere, var født i April 1564 i Stratford i Warwickshire, hvor hans Fader var Uldvæver. Digterens Liv synes ikke at have været rigt paa ydre Begivenheder, men er iøvrigt tildeels indhyllet i Sagnets Taager. En Tidlang gik han i Latinskole i sin Fødeby, og man antager, at han allerede da har gjort Bekjendtskab med nogle af den Tids største Skuespillere, som netop hørte hjemme der, og at han ved Omgang med dem har inddrukket den Forkjærlighed for Scenen, som blev bestemmende for hans senere Løbebane, ja maaskee endog lagt Planen til nogle af sine første poetiske Arbeider. S. var nemlig ligesaavel forud for sin Alder, som for sin Tid, og d. 28 Novbr. 1582 erholdt han en Bevilling, som legaliserede hans Forbindelse med Anne Hathaway, Datter af en velhavende Landeiendomsbesidder i Omegnen af Stratford og 7 Aar ældre end han selv. Opholdet i den lille Provindsby kunde ikke i Længden tilfredsstille en Aaud som S., og vi see ham i 1587 at opslaae sin Bolig i London, hvor han begyndte sin Bane som Skuespiller, senere selv ganske eller tildeels blev Eier af et Par Theatre, og samtidig forbausede Verden ved en Række dramatiske Konstværker, det ene mere fuldendt end det andet, indtil han, efterat have samlet sig en klækkelig Formue, mæt af Hæder, trak sig tilbage fra Verden, for at henleve Resten af sine Dage i sin Fødeby i landlig Stilhed. Her døde han d. 23 April 1616. — Hans Berømmelse som dramatisk Forfatter, der undertiden næsten er stegen til Forgudelse, er, som vi vide, efter halvtredie Aarhundredes Forløb endnu usvækket. Mindre bekjendte ere hans lyriske Digte, blandt hvilke 154 Sonetter, skjøndt ogsaa disse hæve sig høit over Samtidens Digtekonst i poetisk Flugt og indeholde mangfoldige Træk, hvori man gjenkjender Shakspeares Genius. —- S. 108, 120, 128, 150, 151.
*Sigourney, Mrs. Lydia (f. Huntley), født d. 1 Septbr. 1791 i Norwich, Connecticut, gift med en rig Kjøbmand S. i Hartford, udgav 1815 sit første Bind Digte under Titelen: »Moral Pieces«. Mrs. Lydia er en meget frugtbar Forfatterinde og fører en flydende Pen, men skal ikke kunne siges fri for af og til at lade det mangle paa Omhu for Formen og Sammentrængthed i Fremstillingen. — S. 95.
Southey, Robert, f. i Bristol 12 Aug. 1774, d. i Keswick i Cumberland 21 Marts 1843, var en af Englands rigest begavede og frugtbareste Skribenter, skjøndt det hedder, at han har brændt flere Manuskripter end han nogensinde har ladet trykke. Hans betydeligste Digtninger ere: »Joan of Arc«, »Thalaba the Destroyer«, »The Curse of Kehama«, »Madoc« og »Roderick«. I dem alle viser Forfatteren sig i Besiddelse af en glimrende Fremstillingsevne og stort Mesterskab over Sproget. Dog sættes hans prosaiske Skrifter af Mange endnu høiere. Til disse høre hans utallige Levnetsbeskrivelser, blandt hvilke »Life of Nelson« ansees for et sandt Mesterværk. I 1813 var S. bleven udnævnt til Poet Laureate, men hans Virksomhed paa denne Hæderspost indbragte ham just ingen Laurbær og er vistnok mest bekjendt gjennem Byrons uforlignelige Satire »The Vision of Judgement«. De sidste Aar af sit Liv tilbragte Digteren i fuldkommen Aandssløvhed. — S. 59. 163.
Swain, Charles, født i Manchester 1803, lærte først Farveriet, men blev siden Kobberstikker og Lithograph. Han har udgivet: »Metrical Essays on Subjects of History and Imagination«, 1827, og »The Mind and other Poems«, 1841. — S. 129.
Tennyson, Alfred, Søn af en Geistlig i Lincolnshire, er født 1810 og optraadte første Gang 1830 med et Bind Digte, som dog ikke vandt uimodsagt Anerkjendelse. I 1832 udgav han et nyt Bind og i 1850 (anonymt) et tredie. Hans Digterrenommee har i dette Tidsrum været i stadig Stigning, han beklæder for Øieblikket Hædersposten som Poet Laureate og nyder stor Popularitet i England, især blandt de høiere Samfundsklasser. Hvad der fornemlig udmærker Tennysons Stiil, er en vis rørende Simpelhed og Naturlighed, som, i Forening med en eiendommelig sammentrængt Form, ofte giver Udtrykket stor Kraft og Ynde. Digteren boer i Twickenham, i Nærheden af London. — S. 105, 152, 180.
Thomson, James, hvis beskrivende Digt »The Seasons« betegner en ny Periode i den engelske Poesies Historie, var født i Ednam d. 11 Septbr. 1700, kom 18 Aar gammel til London, hvor han blev Informator i en fornem Familie, og begyndte her at udgive ovennævnte sit Hovedværk, der udkom samlet 1728 og strax tiltrak sig almindelig Opmærksomhed. Navnlig erhvervede det Forf. den berømte Popes Yndest, og der opbevares endnu et Exemplar med Rettelser og Tilføielser af denne, hvilke Forf. senere optog. Det er overhovedet et eiendommeligt Træk i Thomsons Digterphysiognomi, at han, skjøndt født Digter, hele sit Liv igjennem kæmpede for at tiltvinge sig Herredømme over Formen, og dog vidner Kritiken den Dag idag, at »hans Sprog er barbarisk«. Men hvad der altid vil sikkre hans »Aarstider« blivende Værd, er den Troskab, Friskhed og Varme, hvormed Forf. gjengiver Naturen, saaledes som den afspeilede sig i hans milde, kjærlige Sind. — I 1731 bereiste Digteren Europas Fastland og modtog efter sin Hjemkomst en behagelig Sinecurepost, som satte ham istand til at trække sig tilbage paa et Landsted nærved Richmond, hvor han til almindelig Sorg døde allerede d. 27 August 1748. Blandt Thomsons øvrige Arbeider kan nævnes: »The Castle of Indolence« og den bekjendte Nationalsang: »Rule Britannia«. — S. 21.
*Wilde, Richard Henry, er født i Dublin i Nordamerica d. 24 Septbr. 1789, erhvervede sig sin Uddannelse ved stadig Flid under Trykket af fattige Kaar, bestod i 1809 Prøven som Advokat, og blev snart efter valgt til Medlem af Congressen. Under en Reise, han i 1885—1840 foretog i Europa, opholdt han sig 3 Aar i Florents, beskjæftiget med Studiet af den italienske Literatur, udgav ved sin Hjemkomst et Skrift angaaende Torquato Tasso, skrev senere Dantes Levnetsbeskrivelse, og har oversat endeel italienske Digte. W. døde som en agtet Advokat i New Orleans
d. 10 Septbr. 1847. — S. 67.
*Willis, Nathaniel Parker, f. i Portland d. 20 Jan. 1807, erholdt sin Skoleunderviisning i Boston og studerede siden ved Yale College, blev snart en flittig Medarbeider ved amerikanske Blade og Tidsskrifter, fornemlig »New York Mirror«, har opholdt sig hyppig i længere Tid ad Gangen i Europa, og er fortiden Udgiver af »Home Journal«. Hans Digte ere oftere samlede. — S. 117.
Wolfe, Charles, født i Dublin d. 14 Decbr. 1791, død som Præst i Nærheden af Cork d. 21 Febr. 1823. Hans efterladte Digte ere udgivne af hans Ven, Dr. Russel. — S. 82.