Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry skal du synge din sang,
— sangen om tingenes salighed
— sangen om kvindernes dejlighed
— sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!
Thi sangene står ved dit leje
— hver svinende sang, blot du ser den,
og siger med latter i stemmen:
— Så syng mig dog, kære — så syng mig!
Sa syng mig dog, kære! — og gyng mig
på bølger af tindrende glæde
og bær mine ord på din jubel,
som guderne længst har bestemt.
For Sang er mit navn — jeg er danser
og danser på stiger af stemmer,
— Jeg gør at du nådefuldt glemmer
— og genkalder det, du har glemt.
Ja — Sang er mit navn, og jeg tripper
ad alle de blanke tangenter,
der fylder de grå manualer
på orglet, som står i dit sind.
Og hulker dit hjerte i længsel
— og snøres din strube af kummer
— og hamrer din hjerne — og brummer
af sorgernes sydende kval —
husk — Sang er mit navn, og jeg lærte
iblandt en betynget at smile
og kom til den blindede famlen
forklaret og rolig og sval —.
Når solen slår hvirvler på ruden
ved gry, skal du synge din sang
— sangen om tingenes salighed
— sangen om kvindernes dejlighed
— sangen om børnenes munterhed.
Ved gry skal du synge din sang!