Hver nat var som en dønning,
hver dag en stribe skum;
— af dybet kom de dønninger
— hver dønning kold og krum.
Af døden kom de duvende;
i livet gik de dansende;
men sagtned’ og gled glinsende
mod kysten stor og stum.
Hver nat blev til en rytme,
der red paa tid og rum,
og dages flager flagrede
og fløj som bidselskum.
Og vi — vi to — sad skælvende,
mens purpur flød af flankerne,
og gnister fløj af hovene
i verden vid og grum.