Aa — barnlille
— det at ville
er at miste
for at vinde.
Det at ville
er at spinde
møjes graad
og arbejds glæde
til en sejrs
kaabes klæde.
Ikke ville
— aa barnlille!
er den gustne
angst for kampen.
Ikke ville,
barn, er svampen,
som fra marven
skal fortære
øjets glans
og hjertets ære.
Stille, stille
— mors lille!
Mor’s skat og
kære plage.
Du skal alle
dine dage
ville verden,
ville livet,
ville kampen
fremfor kivet.