Hendes øjne var engang som blanke stjerner
— blanke stjerner er til trøst og miskundhed! —
Og alt levende tog kraft af deres styrke,
og al sorg blev mindre tung i deres fred.
Hendes øjne er i dag som kolde kloder,
og nødtørftigt maa de laane deres glans.
Kolde kloder ligner tiggere, som danser,
og jeg frygter disse øjnes tiggerdans.