Når kirsebærtræerne blomstrer
— det gør de i denne stund —
er det, som jorden rækker
himlen sin blomstermund.
Når kirsebærtræerne blomstrer
— det gør de i denne nat —
er det som lys, der brænder
over en bortgemt skat.
Kirsebærtræernes trolddom
hvisker bag hver en hæk
— den samme lysende sladder,
der går i en rislende bæk.
Og jeg, der gik ud at søge
efter en bortgemt skat,
glemmer de lys, der brænder,
for sladderen i en nat.