Til min Herre har Herren sagt:
Sid hos min Høire med Ære,
Til Fienderne blive dig underlagt!
Din Fodskammel skal de være!
Konge-Spiret vil Herren dig
Sende fra Zions Høie,
At Fienderne dermed du vældelig
Skal trænge og tvinge og bøie!
Har du seiret, til Fiendens Gru,
Skal og dit Folk med Ære,
I hellig Smykke, med villig Hu
Dig Offer og Skjænk frembære!
Ja! naar Seiren har stillet Kiv
Herre skal Mange dig kalde,
Af Morgenrøden, som Moders-Liv,
Som Dug skal dit Afkom falde!
Herren svor, som betænker sig
Ikke som Mænd paa Jorden:
En Præst du være skal evindelig
Af Melchisedeks Orden!
Herren er hos din høire Haand,
Konger skal knuses og bløde,
Han Hedninger dømmer med Retfærds Aand,
Og Dalene fyldes med Døde!
Hovedet over det store Land
Knuses, for Kampen det voved, —
Han Selv skal drikke af Bækkens Vand
Og løfte med Glæde sit Hoved!