O, kommer med Glæde
For Herren at træde
Og prise med jublende Lyd!
O Jord! for Hans Øie
Du ydmyg dig bøie.
Tilbede med Tak og med Fryd!
Thi Herren er ene
Den Gud vi skal tjene!
Og mærker, hvad han haver gjort:
Hvad vi ei formaaede,
Det gjorde hans Naade:
Thi vi blev hans Folk og hans Hjord!
Med Takke-Sangs Tone
Og Bøn for hans Throne
Gaaer ind og velsigner hans Navn!
Thi altid skal raade
Hans Sandhed og Naade,
Og kjærlig og evig Hans Favn!