Maanen skinte bleg paa Snee,
Natten var saa klar at see;
Nornen bag ved Vuggen stod,
Runer skrev med Barnets Blod.
„Hvad du vil, og hvad du skal,
Er alt her et sluttet Tal;
Hvad du lever Aar for Aar,
Paa din Pande skrevet staaer.”
Saadan sang hun, og forsvandt;
Ingen veed, om det er sandt.
Maanen skinner bleg paa Snee —
Hvo vil giennem Natten see?