Vil Du være stærk og fri,
pres de røde Druer;
vil Du staae Fortuna bi,
nær Din Ungdoms Lue!
Fro til Kampen ile vi:
da, naar Faren truer,
hilse paa vor Blomstersti
Jomfruer og Fruer.
Kort kun er den grønne Vaar,
Livets Timer ile;
snart den hvide Vinter spaaer
om den lange Hvile.
Men selv under sølvgraae Haar
rød kan Kinden smile,
og hvor Bacchi Bæger staaer,
hænge Amors Pile.
Lær af Rosen i sin Lund
purpurvarm at fryde;
lær i Kampens raske Stund
Fjendens Landse bryde!
Ingen Plet paa Jordens Rund
reent er uden Lyde;
den er lykkelig, som kun
ret forstaaer at nyde.
Falmer hen den skjønne Mø,
som Du nylig kys’de,
skal Du ei paa Verdens Ø
længer Dig forlyste:
Blomsten visner, kjød er Hø:
Høet maa man høste.
Engang skal vi Alle døe:
Lad saa det Dig trøste!
Oehlenschläger.