Velkommen, varme Purpurskaal,
i Skoven, fra det varme Baal!
Din Virak sig i Træet slynger,
mens Heltene Din Lovsang synger.
I grønne Skygge hvirvler sig
den lyse Lue højt for Dig!
O Bacchus! hør, ved Bægerklang,
vor Jægersang, vor Røversang!
Ei Bacchus elsker Borg og Stad,
i Løvets Hvælving er han glad;
der Bækkens Pige ham forlyster,
mens drukne Satyr Druen kryster.
Naar Løvet grændser vildt til Død,
og Blod gjør Vinen dobbelt rød,
da glæder ham, ved Bægerklang,
vor Jægersang, vor Røversang.
Det bedste mangler os dog nu;
o, Fader Pan! dem sende Du:
med runde Skuldre, røde Kinder,
en liflig Skare Bacchantinder,
som rase hen ad dunkle Sti,
saa rovbegjærlige som vi!
da lyder Dig, bag Skovens Hang,
vor Jægersang, vor Røversang.
Oehlenschläger.
