Smyk, Hyrde, Væggen om Din Hytte
Mel.: Du Plet af Jord etc.
Mel.: Du Plet af Jord etc.
Smyk, Hyrde, Væggen om Din Hytte
med Eviggrønners Krandse hist!
hent dybt fra Skoven, raske Skytte,
til Jægerhuset. Egens Qvist!
Pryd, Fisker, yndigt Baadens Bug
med friske Siv, med Muslingskal!
Kald Glæden, Borger, i Din Stue,
og Festen i Din Glædeshal.
Naar efter Aarets travle Dage,
til Slægters Lyst, i Borg og Vraa,
den Morgen vender huldt tilbage,
da elskte Moder Lyset saae;
hvo jubler ei? hvo frydes ikke?
hvo knæler ei for Almagt ned
og tolker ømt med Taareblikke
den Elskede sin Kjærlighed?
Den store Tanke: „Moder! Fader!”
udvide sig til — „Fædreland!”
og Taaren, som vort Øie bader,
nu flyde tro for gamle Dan.
Hver Dannisøster, Dannebroder
høit hæve den foreente Røst:
Maria! Du vor fælleds Moder,
lev længe Dine Børn til Lyst!
Straal huldt, uskyldig, som en Engel,
fra Thronen med Din Frederik!
Dit Scepter er en Liljestængel,
Din Majestæt et venligt Blik.
Som Rosen om den ranke Stamme
Du slynger Dig til Kongens Favn.
Ved Kjærlighedens Alterflamme
velsigne vi Dit Modernavn.
A. Oehlenschläger.