Smyk, Hyrde, Væggen om Din HytteMel.: Du Plet af Jord etc.Smyk, Hyrde, Væggen om Din Hyttemed Eviggrønners Krandse hist!hent dybt fra Skoven, raske Skytte,til Jægerhuset. Egens Qvist!Pryd, Fisker, yndigt Baadens Bugmed friske Siv, med Muslingskal!Kald Glæden, Borger, i Din Stue,og Festen i Din Glædeshal.Naar efter Aarets travle Dage,til Slægters Lyst, i Borg og Vraa,den Morgen vender huldt tilbage,da elskte Moder Lyset saae;hvo jubler ei? hvo frydes ikke?hvo knæler ei for Almagt nedog tolker ømt med Taareblikkeden Elskede sin Kjærlighed?Den store Tanke: „Moder! Fader!”udvide sig til — „Fædreland!”og Taaren, som vort Øie bader,nu flyde tro for gamle Dan.Hver Dannisøster, Dannebroderhøit hæve den foreente Røst:Maria! Du vor fælleds Moder,lev længe Dine Børn til Lyst!Straal huldt, uskyldig, som en Engel,fra Thronen med Din Frederik!Dit Scepter er en Liljestængel,Din Majestæt et venligt Blik.Som Rosen om den ranke StammeDu slynger Dig til Kongens Favn.Ved Kjærlighedens Alterflammevelsigne vi Dit Modernavn.A. Oehlenschläger.