Paa prindsesse Caroline Amalias Fødselsdag
Den 28de Juni 1836.
Den 28de Juni 1836.
Chor.
Sorgenfri igien sig glæder
I den hulde Sommertid;
Atter paa de kiære Steder
Smiler vor Fyrstinde blid.
Men hun pløied Sølvervoven
Til sit Fædrehiem i Fior —
Ak! hvad hialp det da, at Skoven
Stod saa deiligt her i Flor?
Ellepigen.
Jeg fandt hende længer ei ved min Aa.
Skovens Alf.
Hun vandred meer ei paa min Sti.
Ellepigen.
Ei Sorgenfri sin Fyrstinde saae.
Skovens Alf.
Hvor kunde det da være Sorgenfri?
Begge.
Da var det Hele uden dig
„En Blomsterkost, hvor Rosen skiulte sig”.
Chor.
Men du atter blandt os smiler,
Nu er Lunden atter glad,
Hyrden hid fra Marken iler.
Sværmene fra Axelstad.
Hver saa gierne vilde flette
Dig en yndig Krands i Aar,
Og omkring dit blonde Haar
Den med varme Ønsker sætte.
Smiil da til vort Spil, vor Dands,
Og forsmaa ei denne Krands!
Musikken og Poesien.
Begge.
Jeg er en lille trofast Fugl,
Jeg sidder her i Træets Skiul.
Paa Christians, Carolines Dag
Jeg qviddrer bag mit Bladetag.
Ak! hvad jeg yder, er kun lidt,
Og jeg gientager det saa tidt.
Men — hvad der friskt fra Hiertet kom,
Det er Naturens Eiendom.
Saa syng kun, Fugl! i Løvets Hang;
Du trætter ikke med din Sang.
Chor.
Og Hyrder, Hyrdinder og Kæmper og Mænd,
Som ere ved Festen tilstede,
Gientage med Sangerne trofast igien
Den aarlige herlige Glæde.
Stem i, stem i:
Paa Sorgenfri
Fra Sorgen fri dog stedse du være!
Vor Christians Lykke, vort Danemarks Ære,
Amalia lykønske vi.