De danske Studenters Lykønskning tit Kongehuset
den 2den November 1828.
den 2den November 1828.
Elskov, som til Jordens Glæde
Smiler som en Engel skiøn!
Danmarks Ungersvende qvæde
Her din Lov med Christians Søn.
Venus, som med Hymen kommer
I fortroligt Favnetag!
Du vor Vinter giør til Sommer,
Og din Fakkel Nat til Dag.
Gamle Slot sig reiser atter
Stort og prægtigt af sit Gruus;
Fromt for Altret Fredriks Datter
Knælte nys i Axelhuus.
Nu ved Hymens hellige Flamme
Favner hun sin Brudgom glad.
Hil dig, oldenborgske Stamme
Med det eviggrønne Blad!
I de muntre Festens Dage
Stimler Hver til Kongens Slot.
Ei Studenten staaer tilbage.
Thi han elsker tro sin Drot.
Sønner af de bolde Fædre,
Som i tredie Fredriks Færd,
Kiærlighed til Kongen hædre
Steds vor Flid og vore Sværd!
Huus og Gaard og Tabernakel,
Alt saa lyst i Aften staaer;
Kun Studenten kom med Fakkel,
Thi han har ei Huus og Gaard.
Men langt meer end disse Kerter,
Fredrik! flamme, troe til Død,
For din Stamme vore Hierter,
Som Taknemligheden bød.
Hør da, Konge! venlig atter
Unge Skares glade Røst;
Bønner for din Søn, din Datter
Stige fra de Danskes Bryst.
Fredrik og Maria ligne
Hver en Fremtids Kongeslægt!
Elskte Brudepar velsigne
Himlen med sin Varetægt!