Sange for det kongelige kiøbenhavnske Skydeselskab
Den 31te Juli 1828.
Den 31te Juli 1828.
Til Kongen.
Til aarlig Fryd os samler her
En aarlig Fest;
Hver Skytte, som har Danmark kiær,
Er Glædens Giest.
Den gamle Leeg os tidt har mindt
Om Hedenold,
Da kiække Borger stod med Flint
Paa Axelvold,
Og skød for sit Land og sin Konge.
Fra den Tid hædred danske Drot
Vort Borgerlag,
Og hidreed ofte fra sit Slot,
Som nu i Dag.
Men ingen Drot var elsket meer,
End Frederik,
Som sine Sønners Glæde seer
Med Faderblik,
Og sidder iblandt os som Fader.
Ja, Fredrik! fierde Christian du
Os gav igien.
Sid længe, lykkelig som nu,
Blandt dine Mænd!
Nu grønne Fugl i Luften blaa
Kun naaer vort Skud;
Men freidigt vi til Kampen gaae
Paa dine Bud,
I Alvor dig troe, som i Glæde.
Dog — Danmarks Engel svæver ned
Med Fredens Trøst,
Og Kampen flyer for Kiærlighed
Paa Danerkyst.
Thi Frodes Tid os gav paa ny
Vor Konge viis;
Nu truer ingen Fremtids Sky
Vort Paradiis.
Gud signe Kong Fredrik den Siette!
Fra den afgaaede Fuglekonge til Selskabet.
„Jeg nød, hvad kun de bedste Konger nyde.
Jeg nød, hvad let ei nogen Konge nød:
Den Fryd, som Ven blandt Venner her at byde;
Ustyrret Ro, da man mit Scepter brød.
Jeg kan, hvad end ei nogen Konge kunde:
Forlade glad min kongelige Stand;
Mit Kongedom, min Magt en Anden unde.
Saa Wessel sang. Hvad kan vel bedre synge
Den Fugledrot, som stander ved sit Maal?
Hver Broder Held i denne Samfundsklynge!
Det gode gamle danske Gildes Skaal!