Selskabssang
paa Hendes Majestæts Fødselsdag.
paa Hendes Majestæts Fødselsdag.
Naar Bacchus besiæler i Glædernes Chor,
Da trænger den muntre Begeistring til Ord,
Og hurtigt ved Druen udvikles den Lyst,
Der gløber i Asken, i Menneskets Bryst.
Men ofte det omvendt med Dyrkelsen gik:
Da vaktes ei Glæden ved Sang og ved Drik;
Hvor Kiærlighed luer, hvor Troskab er Præst,
Der fremvirker Glæden en Sang og en Fest.
Ei vildt, som Bacchanter, bestige vi her
De svulmende Bierge med heftigt Begier;
Paa Fædrelandsaltret med Gratiers Krands
Os vinker Pocalen i reneste Glands.
For hvem er den baaret, for hvem er den fyldt?
For hvem er Sølvbægeret lueforgyldt?
O, læser den Skrift, som paa Hvælvingen staaer:
Maria! vor Dronning! vi hædre dit Aar.
Vor Dronning! vor Moder! vor Glæde! vor Trøst!
Vi mindes din Dag i den sildige Høst.
Den skienker ei Blomster, men Frugt uden Tal;
Velsignet af Danemark være den skal.
Saa tidt som Pomona den bringer igien,
Forener den Hierter, og Ven med sin Ven.
O, længe du smile, for Sorgerne fri,
Gudinde for Venskabets Alharmonie!